MODULE 1
Behovsanalyse
Retningslinjer og eksempler på aktiviteter, der kan bruges til at identificere målgruppernes behov
Dette kapitel vil præsentere flere teorier om menneskelige behov, der udgør et vigtigt grundlag for at forstå behovsvurderingsprocessen. Der vil blive redegjort for adskillige almindeligt anvendte kvantitative og kvalitative metoder til vurdering af behov, med et detaljeret fokus på nogle af de mere kreative tilgange. Kapitlet vil også adressere de etiske principper, der skal overholdes gennem hele behovsvurderingsprocessen.
MENNESKELIGE BEHOVSTEORIER
En behovsanalyse eller behovsvurdering kan udføres på mere end én måde, og der findes ingen standardiseret metode. Det er derfor vigtigt at kende den rette metode, der vil give de bedste resultater i forhold til det, vi vurderer, og som vil føre os til forbedring af processer og bedst mulig udnyttelse af vores ressourcer. Dette indebærer også at beslutte, hvilke behov der har den højeste prioritet.
Ifølge Maslows behovsteori (1943) er menneskelige behov organiseret i et hierarki, hvor biologiske (overlevelsesmæssige) behov befinder sig nederst. Mere kreative behov og “selvrealisering” befinder sig øverst:
- Biologiske behov (åndedræt, mad, vand, husly, søvn)
- Tryghed og sikkerhed (sundhed, beskæftigelse, familie og social formåen)
- Kærlighed og tilhørsforhold (venskab, nærhed, følelse af forbindelse)
- Selvværd (selvtillid, præstation, andres respekt, behovet for at være et unikt individ)
- Selvrealisering (moral, kreativitet, spontanitet, accept, mening og indre formål)
Denne model følger ikke en streng lineær progression. Den enkelte kan opleve forskellige behov på samme tid eller bevæge sig mellem niveauerne. Selvom denne model har mange kritikere, er den stadig brugbar i forskellige sammenhænge, og den kan være med til at tydeliggøre de forskellige behov i ungdomsarbejde.
En mere fleksibel og dynamisk model er ERG-teorien (Alderfer, 1969). Denne model består af:
- Eksistensbehov – grundlæggende materielle og psykologiske behov (mad, vand, husly, tryghed)
- Relationsbehov – mellemmenneskelige relationer og sociale forbindelser (kærlighed, tilhørsforhold)
- Vækstbehov – personlig udvikling og selvopfyldelse (selvrealisering)
Denne model tillader overlappende behov og anerkender, at mennesker bevæger sig mellem forskellige niveauer afhængigt af omstændighederne.
Selvbestemmelsesteorien (Deci og Ryan, 1985) er baseret på tre fundamentale psykologiske behov:
- Autonomi – at føle sig i kontrol over egne handlinger og beslutninger
- Kompetence – at føle sig i stand til og effektiv i mødet med omgivelserne
- Relationer – at føle sig forbundet med og støttet af andre
Denne model tillader overlappende behov og anerkender, at mennesker bevæger sig mellem forskellige niveauer afhængigt af omstændighederne.
Et kort overblik over flere centrale teorier om menneskelige behov kan være nyttigt, når man tager unge med færre muligheder i betragtning – med migrant- eller flygtningebaggrund, unge med forskellige handicap, unge fra landdistrikter, men også andre målgrupper. Afhængigt af den specifikke målgruppe og formålet med behovsvurderingen kan forskellige metoder – både kvalitative og kvantitative – anvendes effektivt.
SAMTYKKE OG ETISKE OVERVEJELSER
Inden en behovsvurdering påbegyndes, især en der involverer unge, er det afgørende at adressere etiske overvejelser på en grundig og ansvarlig måde. Etisk forskning bygger på principperne om respekt for personer, godgørenhed og retfærdighed.[2]
Det er vigtigt at tage højde for etiske overvejelser og informeret samtykke, når man gennemfører en behovsvurdering. Alle deltagere bør give frivilligt informeret samtykke. Samtykke betyder, at deltagerne besidder al den information, de har brug for, for at kunne beslutte, om de ønsker at deltage i undersøgelsen, inden den påbegyndes. Informeret samtykke er ikke blot en formalitet — det afspejler deltagerens autonomi og værdighed. Derfor bør skriftlige samtykkeerklæringer indeholde information om databehandling, fortrolighed, lyd-/videooptagelse, dataopbevaring samt hvordan resultaterne vil blive rapporteret og anvendt. Selvom mundtligt samtykke kan være acceptabelt i visse uformelle sammenhænge, er skriftligt samtykke altid at foretrække for at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed. Desuden skal forskere tilpasse kommunikationen til de unge deltageres kognitive og følelsesmæssige modenhed ved at bruge sprog og formater, de tydeligt kan forstå.[3]
Det er også vigtigt at have EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) in mente – en lov om privatliv og sikkerhed, der definerer forpligtelserne for dem, der behandler data. Dette omfatter forpligtelsen til at implementere passende sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med den risiko, der er forbundet med databehandlingen. Databehandling omfatter enhver handling, der indsamler, registrerer, organiserer, strukturerer, opbevarer eller bruger personoplysninger.[4] I forlængelse heraf er det vigtigt, at unge forstår, hvordan de indsamlede data vil blive opbevaret og brugt, og at de informeres om, at de til enhver tid har ret til at trække deres samtykke tilbage. Undersøg altid det juridiske grundlag på nationalt niveau, og tilpas informationen til jeres målgruppe på en måde, der reelt sætter dem i stand til at give informeret samtykke (f.eks. ved at stille tolke eller anden nødvendig støtte til rådighed).
En anden afgørende etisk grundsætning er at beskytte deltagerne mod skade — hvad enten det er fysisk, psykologisk eller følelsesmæssig skade. Forskere skal omhyggeligt vurdere og minimere enhver potentiel ubehag, forlegenhed eller risiko for retraumatisering. Dette omfatter at beskytte mod tab af privatliv, værdighed, selvværd og autonomi. Fortrolighed skal opretholdes gennem anonymisering af data og sikker dataopbevaring, hvor adgangen er begrænset til autoriseret personale.
Afslutningsvis kræver etisk forskning, der involverer unge, følsomhed, gennemsigtighed og en stærk forpligtelse til at værne om deltagernes rettigheder og trivsel. Overholdelse af anerkendte etiske standarder beskytter ikke kun deltagerne, men styrker også forskningsresultaternes troværdighed og samfundsmæssige værdi.
KVANTITATIV OG KLAVLITATIV METODE
Kvantitative metoder kendetegnes ved indsamling af information, der kan analyseres numerisk. Data præsenteres som regel ved hjælp af statistik, tabeller og grafer. Videnskabelig måling er afgørende for kvantitativ forskning, fordi dataene er numeriske. Kort sagt gælder det, at jo mere repræsentativ stikprøven er (en delmængde af en større population, der nøjagtigt afspejler egenskaberne for hele gruppen), jo mere sandsynligt er det, at analysen præcist og nøjagtigt vil afspejle et billede af målgruppens behov. Fordelen ved kvantitative data er deres pålidelighed. Ulempen ved kvantitative data er dog, at de ikke giver en dybdegående beskrivelse af behovet.
Det er derfor vigtigt at kombinere kvantitative metoder med kvalitative metoder, som per definition er eksplorative. De er også baseret på empirisk undersøgelse og evidens. Kvalitative data afspejler ofte holdninger, opfattelser og kan tilføre merværdi i forhold til at identificere og udforske faktorer som kulturelle forventninger, kønsroller, etniske og religiøse forhold samt individuelle følelser. Kvalitative data udforsker relationer og den enkeltes opfattelser. De kan give rig og detaljeret information samt dybdegående indsigt. Denne type data er dog ikke objektivt målbar og omfatter som regel et lille antal deltagere.[5]
Hvornår skal det bruges?
- når der er behov for en dybdegående forståelse af et specifikt emne
- for at forstå adfærd, opfattelser og prioriteter hos enkeltpersoner/lokalsamfund
- for at forklare information, der er indhentet gennem kvantitative data
Hvorfor skal det bruges?
- for at udforske og forstå fænomener
- for at give en dybdegående forståelse af specifikke emner
- for at få detaljeret og fyldestgørende information, kontekstualisering, fortolkning og beskrivelse
Dataformat
- data kan observeres, men ikke måles
- primært beskrivende (ord, billeder, lyd, video), men også kategorisk
Hvornår skal det bruges?
- for at få en bred og samlet forståelse af situationen
- for at få socio-demografiske karakteristika for populationen
- for at sammenligne relationer og sammenhænge mellem forskellige emner
- når præcise og nøjagtige data er nødvendige
- for at frembringe evidens om typen og omfanget af problemer
Hvorfor skal det bruges?
- for at søge præcis måling, kvantificering og bekræftelse af hypoteser
- for at give et generelt overblik
- for at give demografiske karakteristika
- for at få objektive og pålidelige data, der er egnede til generalisering
Dataformat
- data der kan tælles eller måles
- primært numeriske og kategoriske værdier
Det er vigtigt at fremhæve, at en kombination af forskellige typer og kilder til data er nødvendig for at skabe et fuldstændigt billede.
METODER, DER KAN BRUGES TIL AT IDENTIFICERE MÅLGRUPPERNES BEHOV
Participatorisk aktionsforskning er en forskningsmetode, der aktivt inddrager forskellige interessenter fra lokalsamfundet i planlægning, gennemførelse og evaluering af tiltag. Forskellige interessenter samarbejder om at adressere specifikke problemstillinger i lokalsamfundet.
Vellykket gennemførelse af lokalsamfundsprojekter og -tiltag er ikke mulig uden aktiv inddragelse af unge gennem hele processen, startende med udforskningen af deres behov. Der findes flere metoder til at gennemføre en behovsvurdering som grundlag for en behovsanalyse, hver især velegnet til forskellige sammenhænge, interessenter og mål. Nedenfor er nogle af dem.
Et spørgeskema er et struktureret redskab, der bruges til at indsamle information fra deltagere, og det er en af de mest udbredte metoder inden for socialforskning til dataindsamling. I ungdomsarbejde fungerer spørgeskemaer som et praktisk og omkostningseffektivt middel til at vurdere unges behov, præferencer, holdninger og erfaringer. Når de er omhyggeligt udformet og etisk implementeret, kan de give værdifuld indsigt, der kan informere ungdomsprogrammer, politikudvikling og samfundsengagement.
At designe et effektivt spørgeskema er en kompleks opgave, der kræver klarhed omkring formålet, veldefinerede mål og en forståelse af målgruppen. Et spørgeskema bør indeholde:
- Klare og entydige spørgsmål,
- Et logisk flow og en logisk organisering af punkterne,
- En passende længde for at undgå respondenttræthed,
- Sprog og tone, der passer til den aldersgruppe, der undersøges.
Alle spørgeskemaer bør ledsages af et følgebrev, hvor det er vigtigt at oplyse: hvem der gennemfører undersøgelsen, formålet, hvorfor respondenten er blevet udvalgt, samt at nævne fortrolighed og anonymitet og måden, dataene vil blive brugt og opbevaret på.[9]
Spørgeskemaer kan være kvantitative og indeholde lukkede spørgsmål, såsom multiple-choice-spørgsmål eller Likert-skalaer (hvor respondenten angiver deres grad af enighed eller uenighed med forskellige udsagn), eller kvalitative med åbne spørgsmål, der giver respondenterne mulighed for at uddybe med egne ord. I stigende grad opfordres der til en blandet metodetilgang – der kombinerer begge typer – for at indfange både målbare data og nuancerede perspektiver.[8]
Spørgeskemaer kan distribueres i forskellige formater, herunder:
- Papirbaseret (f.eks. i klasseværelser, ungdomshuse),
- Digitalt (via e-mail, weblinks/QR-koder eller undersøgelsesplatforme som Google Forms eller SurveyMonkey).
Alle spørgeskemaer bør ledsages af et følgebrev, hvor det er vigtigt at oplyse: hvem der gennemfører undersøgelsen, formålet, hvorfor respondenten er blevet udvalgt, samt at nævne fortrolighed og anonymitet og måden, dataene vil blive brugt og opbevaret på.[9]
Fordele:
- Omkostningseffektive og skalerbare – de gør det muligt at indsamle data fra store grupper med forholdsvis få ressourcer.
- Effektive – svar kan indsamles hurtigt og behandles ved hjælp af automatiserede værktøjer.
- Standardiserede – ensartede spørgsmål muliggør statistisk sammenligning på tværs af enkeltpersoner og grupper.
Begrænsninger:
- Overfladiske svar – især ved lukkede spørgsmålsformater, som ikke nødvendigvis fanger den fulde kontekst eller ræsonnement.
- Svarbias – deltagerne kan give socialt ønskværdige svar eller misforstå spørgsmålene.
- Begrænset engagement – i modsætning til interviews eller fokusgrupper fremmer spørgeskemaer ikke nødvendigvis dyb dialog eller relation.
Tilpasninger:
- Spørgeskemaer kan gøres mere inkluderende ved at bruge hjælpeteknologier til synshæmmede, såsom skærmlæsere, skærmforstørrelser og punktskriftsdisplays.
- For unge, der ikke er trygge ved at udtrykke sig på det lokale sprog, kan der tilbydes oversættelser.
Kvaliteten af dataene afhænger i høj grad af spørgsmålenes kvalitet. Det anbefales derfor at pilottests spørgeskemaet på en lille stikprøve for at identificere uklar formulering, tekniske problemer eller problemer med længden, før den fulde undersøgelse iværksættes.[10]
Ved at inddrage unge på en respektfuld og inkluderende måde kan spørgeskemaer være med til at fremme en følelse af ejerskab og aktivt medborgerskab. Youth workers bør dog huske, at data fra undersøgelser alene ofte ikke besvarer “hvorfor” bag svarene. Af denne grund er spørgeskemaer mest effektive, når de bruges sammen med kvalitative metoder som fokusgrupper eller interviews, der giver mulighed for dybere fortolkning.
Tips til youth workers:
- Tilpas indholdet til sproget og konteksten i jeres ungdomsgruppe.
- Sørg for etisk gennemsigtighed, herunder samtykke, anonymitet og databrug.
- Overvej blandede formater for at balancere bredden og dybden af svarene.
- Pilottest spørgeskemaet for at forbedre pålideligheden og validiteten.
- Overvej at distribuere spørgeskemaet på steder, unge ofte besøger.
Interviews er en kvalitativ forskningsmetode, der giver dybdegående indsigt i menneskers tanker, følelser, erfaringer og behov. I ungdomsarbejde er interviews et særligt værdifuldt redskab, fordi de muliggør direkte kommunikation med unge eller centrale interessenter og dermed fremmer en forståelse, der rækker ud over overfladiske svar. I modsætning til spørgeskemaer giver interviews mulighed for åben dialog, opfølgende spørgsmål og afklaring, hvilket kan afdække komplekse motivationer, skjulte bekymringer og personlige perspektiver.
I ungdomsforskning og behovsvurdering bruges interviews typisk til at:
- Udforske, hvordan unge opfatter deres egne behov og udfordringer;
- Indsamle feedback om tjenester, programmer eller politikker;
- Identificere huller i eksisterende støttestrukturer for unge;
- Forstå den personlige eller sociale kontekst, unge lever i.
Interviews gennemføres som regel en-til-en, enten ansigt-til-ansigt eller online. De kan også tilpasses gruppeformater (f.eks. parvise interviews eller peer-to-peer-interviews) for at fremme dialog blandt deltagerne.
Der findes forskellige interviewstile afhængigt af undersøgelsens mål:
- Ustrukturerede interviews: Disse er uformelle og samtalebaserede og giver deltagerne mulighed for at styre diskussionen. Nyttige til eksplorativ forskning, men sværere at analysere systematisk.
- Semistrukturerede interviews: Det mest almindelige format i ungdomsarbejde. De følger en fleksibel interviewguide med nøglespørgsmål, men giver mulighed for at afvige baseret på deltagerens svar.[11]
- Strukturerede interviews: Disse indebærer et fast sæt af forudbestemte spørgsmål, der stilles i samme rækkefølge og på samme måde. Selvom de er mere rigide, muliggør de nemmere sammenligning af svar på tværs af deltagere.
Den semistrukturerede tilgang skaber en god balance mellem konsistens og tilpasningsdygtighed. Den gør det muligt for youth workers at holde fokus på nøgletemaer, samtidig med at unge stadig kan udtrykke sig frit.
Fordele:
- Giver rige, detaljerede kvalitative data
- Muliggør en dybere udforskning af behov og erfaringer
- Fleksibel og tilpasningsdygtig til samtalen
- Opbygger tillid og relation til deltagerne
Begrænsninger:
- Tidskrævende at gennemføre og analysere
- Potentiale for interviewerbias
- Lille stikprøvestørrelse er muligvis ikke repræsentativ
- Kræver dygtige og lydhøre interviewere
Tilpasninger:
- Interviews kan gøres mere inkluderende ved at bruge hjælpeteknologier til synshæmmede, såsom skærmlæsere, skærmforstørrelser og punktskriftsdisplays.
- For unge, der ikke er trygge ved at udtrykke sig på det lokale sprog, kan der tilbydes oversættelser.
Gennemførelse af interviews kræver planlægning, følsomhed og kommunikationsevner. Følgende tips er væsentlige i forberedelsen og gennemførelsen af interviews med unge:
- Præciser jeres mål: Vær klar over, hvilken information I søger. Det hjælper med at definere jeres spørgsmål og udvælge de rette deltagere.
- Udarbejd en interviewguide: Forbered en liste med åbne spørgsmål og prompter, der stemmer overens med jeres forskningsmål. Disse bør bruge et enkelt, klart sprog, der passer til deltagernes alder og baggrund.
- Opbyg en relation: Særligt med unge er det afgørende at skabe et tillidsfuldt og respektfuldt miljø. Start med en uformel samtale, så deltagerne kan føle sig trygge.
- Praktiser aktiv lytning: Vis ægte interesse, brug nonverbale signaler, og undgå at afbryde. Følg op med spørgsmål som “Kan du fortælle mig mere om det?”
- Sørg for nøjagtig registrering: Med samtykke kan interviewet lydoptages for at sikre nøjagtig transskription og analyse. Alternativt kan der tages detaljerede noter.
- Vær fleksibel: Lad samtalen flyde naturligt. Nogle gange kommer de mest værdifulde indsigter fra uventede retninger.
Når interviews integreres med andre metoder som spørgeskemaer eller fokusgrupper, bidrager de til en samlet forståelse af unges behov og styrker udformningen og gennemførelsen af effektive, ungdomscentrerede indsatser.
Fokusgrupper er en udbredt kvalitativ forskningsmetode, der samler en lille gruppe deltagere for at diskutere specifikke emner i strukturerede, men samtidig åbne rammer. Denne tilgang er særligt effektiv i ungdomsarbejde, hvor den giver unge mulighed for at dele erfaringer, udtrykke behov og reflektere over emner i et socialt og interaktivt miljø. I modsætning til individuelle interviews udnytter fokusgrupper gruppedynamikken til at stimulere samtale, fremme idégenerering og bringe fælles bekymringer frem, som ellers ville forblive uudtalte.
En fokusgruppe består typisk af 6 til 10 deltagere, guidet af en facilitator, der introducerer emnet, stiller åbne spørgsmål og fremmer inkluderende diskussion. I ungdomsforskning og -praksis kan fokusgrupper bruges til at:
- Udforske unges holdninger til en tjeneste, et program eller et emne;
- Identificere fælles behov, prioriteter og erfaringer;
- Afprøve nye idéer eller indsatser på en deltagerorienteret måde;
- Vurdere lokalsamfundets opfattelser eller kulturelle normer;
- Generere idéer til projektudvikling eller politisk fortalervirksomhed.
Fordi fokusgrupper involverer gruppeinteraktion, kan de afsløre ikke blot individuelle holdninger, men også sociale påvirkninger, konsensus og konflikt — hvilket giver en rigere forståelse af, hvordan unge kollektivt forholder sig til emner.[12]
En vellykket fokusgruppe afhænger af omhyggelig planlægning og dygtig facilitering. Væsentlige elementer omfatter:
- Et klart formål og forskningsspørgsmål: Definer, hvad I ønsker at lære, og hvorfor et gruppeformat er bedst egnet.
- Udvælgelse af deltagere: Vælg deltagere, der deler fælles karakteristika relevante for emnet (f.eks. alder, geografisk område, erfaring), samtidig med at der sikres mangfoldighed i gruppen, hvor det er relevant.
- Gruppestørrelse: Ideelt set mellem 6 og 10 personer. Mindre grupper (4-6) kan bruges til følsomme emner, mens større grupper kan være sværere at facilitere effektivt.
- Moderator og co-moderator: Hovedmoderatoren faciliterer diskussionen, mens co-moderatoren tager noter, observerer gruppedynamikken og sikrer, at ingen deltager dominerer eller bliver ekskluderet. At have to facilitatorer styrker også analyseprocessen senere.
- Rammer og varighed: Sessionerne varer som regel 60 til 90 minutter og bør foregå i trygge, ungdomsvenlige og fortrolige omgivelser — enten fysisk eller online.
En fokusgruppediskussion bør følge en fleksibel interviewguide bestående af åbne, neutrale og entydige spørgsmål. Disse bør:
- Fremme fri udtryksform (f.eks. “Kan du beskrive din oplevelse med…?”);
- Undgå ledende eller dømmende formuleringer (f.eks. “Hvad tror du, der førte til det?” i stedet for “Synes du ikke, det var forkert?”);
- Indeholde prompts eller opfølgende spørgsmål til at udforske idéer i dybden;
- Starte med generelle spørgsmål og bevæge sig mod mere specifikke eller følsomme emner.
Det er også nyttigt at planlægge indledende aktiviteter eller icebreakers, særligt når man arbejder med unge mennesker, for at reducere angst og opbygge tillid tidligt i sessionen.
Fordele:
- Faciliterer diskussion og idégenerering
- Fremmer gruppeinteraktion og refleksion
- Afslører gruppedynamikker og fælles perspektiver
- Kan afdække uventede temaer eller normer i fællesskabet
- Omkostningseffektiv til at indsamle flere synspunkter på én gang
Begrænsninger:
- Risiko for at dominerende deltagere fylder for meget
- Mindre anonymitet sammenlignet med individuelle interviews
- Data kan være komplekse og tidskrævende at analysere
- Gruppetænkning kan undertrykke afvigende synspunkter
- Ikke ideel til meget følsomme eller private emner
Justeringer:
- Fokusgruppen kan gøres mere inkluderende ved brug af hjælpeteknologier til synshæmmede, såsom skærmlæsere, skærmforstørrere og Braille-displays.
- For unge mennesker, der ikke er komfortable med at udtrykke sig på det lokale sprog, kan der tilbydes oversættelser.
Fokusgrupper er værdifulde i deltagerorienteret ungdomsarbejde, fordi de sætter fokus på kollektive stemmer og styrker unge menneskers evne til at engagere sig i dialog om emner, der er vigtige for dem.
[1] (1) McLeod, S. (2025.) Maslow Hierarchy of Needs. Simply Psychology. https://www.simplypsychology.org/maslow.html.
[2] (2) American Psychological Association (APA). (2017). Ethical Principles of Psychologists and Code of Conduct. https://www.apa.org/ethics/code .
[3] (3) Powell, M. A., Fitzgerald, R., Taylor, N., & Graham, A. (2012). International Literature Review: Ethical Issues in Undertaking Research with Children and Young People. Lismore: Southern Cross University.
[4] (4) GDPR.eu. What is GDPR, the EU’s new data protection law? Retrived August 2025. from https://gdpr.eu/what-is-gdpr/.
[5] (5) ACAPS (2012.) Qualitative and Quantitative Research Techniques for Humanitarian Needs Assessment.
[6] (6) ACAPS (2012.) Qualitative and Quantitative Research Techniques for Humanitarian Needs Assessment based on WFP (2009).
[7] (7) ACAPS (2012.) Qualitative and Quantitative Research Techniques for Humanitarian Needs Assessment based on WFP (2009).
[8] (8) Cohen, L., Manion, L., & Morrison, K. (2018). Research Methods in Education (8th ed.). Routledge.
[9] (9) Mathers, N, Fox, N. and Hunn, A. (2007). Surveys and questionnaires. Trent RDSU.
[10] (10) Dillman, D. A., Smyth, J. D., & Christian, L. M. (2014). Internet, Phone, Mail, and Mixed-Mode Surveys: The Tailored Design Method (4th ed.). Wiley.
[11] (11) Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). InterViews: Learning the Craft of Qualitative Research Interviewing (3rd ed.). Sage.
[12] (12) Krueger, R. A., & Casey, M. A. (2015). Focus Groups: A Practical Guide for Applied Research (5th ed.). Sage.
Needs analysis activities
INTRODUCTION
MODULE 1
MODULE 2
MODULE 3
MODULE 4
Kontakt
Iuliana Adriana PAVEL (projektleder)
iuliana.pavel@a4action.ro
A4ACTION – Antim Ivireanu Kulturhus, Aleea Islaz, Ghermănești, Snagov, Ilfov, Rumænien, 077170
Medfinansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er dog alene forfatterens/forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions eller ANPCDEFP’s synspunkter. Hverken Den Europæiske Union eller ANPCDEFP kan holdes ansvarlige for dem.
Projektet gennemføres af følgende organisationer: A4ACTION (Rumænien) – koordinator, Udruga Delta (Kroatien), InterAktion (Østrig), Asociación Espacio Rojo (Spanien) og GAIA Museum Outsider Art (Danmark).
