Visuelle kunstmetoder

Visuelle kunstredskaber kan bruges ikke kun til individuelt udtryk, men også til teamwork. For eksempel skal deltagerne, når de arbejder på et vægmaleri, en skulptur eller et fællesmaleri, kommunikere, dele idéer og respektere hinandens bidrag. Denne samarbejdsproces fremmer teamwork, styrker beslutningstagning og fleksibilitet og hjælper med at udvikle problemløsningsevner, mens deltagerne arbejder sammen mod et fælles mål. (OECD, 2013; Bishop, 2012).

Ud over at opbygge praktiske færdigheder kan visuel kunst give anledning til dialog om sociale spørgsmål og skabe rum for samtaler, som ellers måske ikke ville finde sted. Selve det at skabe sammen giver deltagerne mulighed for at dele erfaringer og udtrykke tanker, hvilket giver indblik i hinandens behov, perspektiver og følelser.

På denne måde fremmer ungdomsarbejde med visuel kunst samarbejde og skaber muligheder for, at hvert medlem kan føle sig set og hørt med oprigtig nysgerrighed. Dette kan være en unik og styrkende oplevelse, især for unge mennesker med færre muligheder, og hjælpe dem med at opbygge selvtillid og en følelse af tilhørsforhold. (OECD, 2013)

Når man bruger kunstredskaber i ungdomsarbejde, er det ikke kvaliteten, æstetikken eller det sofistikerede ved det producerede kunstværk, der betyder noget, men snarere processen med at opdage, skabe, lege og fokusere på noget andet end den daglige travlhed. I stedet for at ville skabe noget “værdifuldt” opmuntrer det unge mennesker til at udforske nye færdigheder og idéer gennem kunst. (Camnitzer, 2009; Bishop, 2012).

Det er vigtigt at bemærke, at denne frihed til at udforske ikke altid opstår spontant. Fordi den generelle opfattelse af visuel kunst lægger vægt på teknisk færdighed og æstetisk værdi, kan unge mennesker føle sig frustrerede eller selvkritiske. Derfor bør ungdomsarbejderen, underviseren eller facilitatoren bevidst opmuntre til en procesorienteret tilgang og guide deltagerne til at værdsætte eksperimentering og personligt udtryk frem for polerede resultater.

Disse workshops bør fokusere på at skabe et rum, hvor alle – uanset kunstneriske evner eller sprogfærdigheder – føler sig velkomne og værdsatte. Denne tilgang giver de unge mulighed for at udtrykke sig frit, hvilket reducerer frygten for at blive dømt og fremmer større deltagelse. Sådanne aktiviteter opbygger deltagernes selvtillid, når de bemærker deres fremskridt, og de føler sig ofte opmuntret af både deres ledere og jævnaldrende.

Inklusion betyder at behandle alle retfærdigt og skabe et rum, hvor mangfoldighed ikke kun accepteres, men værdsættes. Kunstneriske metoder åbner døren til forskellige perspektiver og giver en stemme til dem, der ofte ikke bliver hørt. De visuelle kunstmetoder understøtter inklusion ved at give deltagerne mulighed for at udforske og kommunikere deres identiteter, erfaringer og følelser på non-verbale måder i et trygt og støttende miljø. Fordi de er non-verbale, styrker de visuelle redskaber dem, der måske har svært ved traditionelle, verbale udtryksformer.

De skaber muligheder for, at mennesker med alle baggrunde kan skabe forbindelse, samarbejde og forstå hinanden, hvilket styrker følelsen af fællesskab og tilhørsforhold. Uanset om det er gennem maleri, tegning, skulptur, fotografi eller collage, hjælper det at skabe noget sammen, følge og lytte til hinandens processer og produkter med at opbygge forståelse, empati og gensidig respekt mellem individer og grupper. Alt dette fremmer en følelse af tilhørsforhold, giver plads til forskellige følelser og bidrager til inkluderende fællesskaber og til et miljø, der imødekommer alles behov.

I henhold til vores “State of Art report”, den undersøgelse, der blev gennemført i starten af projektet blandt ungdomsarbejdere, socialarbejdere og undervisere, bruger mere end 70% af respondenterne allerede visuelle kunstmetoder i ungdomsarbejdet. De er nemme at integrere i deres arbejde for at understøtte inklusion, da mange kunstneriske redskaber er let tilgængelige for alle. Vi behøver ikke dyre eller svært tilgængelige materialer for at kunne udforske dem næsten når som helst og hvor som helst. For eksempel kan genbrugsmaterialer som pap, plastikflasker og blade nemt genanvendes til kunstprojekter. Grundlæggende materialer som blyanter, tuscher, farveblyanter, papir, lufttørrende ler og farverige reklamemagasiner er alle billige muligheder. Med vores smartphones og gratis redigeringsapps kan vi også nemt tage flotte billeder eller videoer.

En anden stor fordel ved at bruge visuel kunst er, at workshops og gruppeaktiviteter baseret på den kan overføres til forskellige sociale kontekster. Disse aktiviteter hjælper med at tackle sociale eller personlige spørgsmål afhængigt af de aktuelle behov hos den ungdomsgruppe, vi arbejder med. Kunstværker kan skabe opmærksomhed omkring sociale spørgsmål (såsom miljøspørgsmål, social inklusion, ligestilling mellem kønnene, mental sundhed og mange flere) og fungere som udgangspunkt for sociale samtaler blandt deltagerne. Reflekterende, tankevækkende spørgsmål kan understøtte disse processer og gør det muligt for de unge at skabe forbindelse til andre. I sådanne praksisser er det vigtigt at nå ud til mange medlemmer af fællesskabet, forblive åben og give plads til, at forskellige perspektiver kan blive hørt og udtrykt. (Council of Europe, 2020)