Lyd = bevægelse = tegning

Deltagerne skaber i fællesskab en abstrakt tegning inspireret af musik og bevægelse ved hjælp af improviserede “tegnemekanismer”. Linjerne i tegningen fungerer som en visuel dokumentation af bevægelse — som en forlængelse af kroppen — formet af musikkens og lydens rytme.

TEMA

Fælles skabelse, sammenhold i gruppen, inklusion, synæstesi

KOMPLEKSITET

Kan tilpasses afhængigt af deltagerne

GRUPPESTØRRELSE

10-15

Deltagere

ALDER

13+

TID

Mindst 60 minutter (kan forlænges til 90 min, afhængigt af konteksten)

Formål

  • Fremme kreativitet, spontanitet og eksperimentering
  • Udvikle en følelse af samarbejde gennem fælles skabelse
  • Skabe en følelse af ejerskab
  • Fejre mangfoldighed og inklusion
  • Forbinde forskellige kunstformer, hvilket muliggør en sammenkobling af forskellige sanser (synæstesi)

Materialer

  • Et stort stykke papir (mindst 1 meter bredt og 3-4 meter langt) af tykkere kvalitet, alternativt et hvidt tekstilmateriale.
  • En musikplaylist og et afspilningsapparat (f.eks. mobiltelefon og bærbare Bluetooth-højttalere).
  • Tegneredskaber (kuglepenne og blyanter, tuscher, kul, blæk, pensler og maling…).
  • Forskellige redskaber og genstande til at skabe “tegnemekanismer” (pinde, paraplyer, køkkengrej, tape, stofsnor).

Oversigt

Deltagerne skaber i fællesskab en abstrakt tegning inspireret af musik og bevægelse ved hjælp af improviserede “tegnemekanismer”. Linjerne i tegningen fungerer som en visuel dokumentation af bevægelse — som en forlængelse af kroppen — formet af musikkens og lydens rytme.

Trin-for-trin-instruktioner

Introduktion (10 min): Indret lokalet og forbered materialerne. Forklar formålet med aktiviteten (udtryk, samarbejde, inklusion, synæstetisk oplevelse og udforskning). Lav en navneleg som isbryder eller en “lær hinanden at kende”-aktivitet, hvis deltagerne ikke kender hinanden. Del deltagerne op i mindre grupper.

Gennemgå reglerne:

  • Arbejd i mindre grupper.
  • Bevæg jer og tegn som reaktion på musikken. Undlad at tegne figurative billeder, men tænk på linjerne som “bevægelse på papir”.
  • Brug kun jeres ikke-dominante hånd eller andre kropsdele til at tegne.
  • Undgå at gå på papiret. I må kun gå på papiret barfodet og kun hvis I tegner med fødderne.

I anden del:

  • Brug de udleverede redskaber og genstande til at samle en “tegnemekanisme”.

Opsætning af materialer og demonstration (5 min): Uddel materialerne. Demonstrer, hvordan man bruger forskellige kropsdele (bortset fra den dominante hånd) ved at fastgøre tegneredskaber til fødder, albuer, fingre osv. — deltagerne hjælper hinanden i de mindre grupper.

 

Skabelse af tegningen (mindst 30 min): Deltagerne skaber i fællesskab en abstrakt tegning, mens de følger de fastsatte regler. Facilitatoren introducerer gradvist nye opgaver og variationer. Musikkens rytme ændres periodisk for at påvirke bevægelsen og tegningens dynamik. I anden halvdel introduceres og demonstreres opgaven med at skabe “tegnemekanismer”.

Refleksion og evaluering (15 min): Deltagerne træder et skridt tilbage for at betragte tegningen, der udgør deres fælles kunstværk. De deler deres tanker og indtryk om processen og resultatet.

Det endelige eksperimentelle fælleskunstværk kan udstilles i et fælles rum, hvor gruppen tilbringer tid sammen, eller i offentlige omgivelser. Alternativt kan det klippes op i mindre stykker og udstilles i denne form, eller gives til deltagerne som et minde om oplevelsen.

Refleksionsspørgsmål:

  • Hvordan fik det at skabe tegningen dig til at føle?
  • Hvad var den sværeste del, og hvordan overkom du den?
  • Hvad lærte du om dig selv og andre gennem denne proces?

Til evalueringen kan man observere deltagernes engagement og villighed til at dele, måden de reagerer på opgaven, og hvordan de samarbejder i grupperne. Indsaml feedback mundtligt eller via en hurtig spørgeundersøgelse.

Tips til facilitatorer:

  • Giv klare instruktioner, opstil nogle regler, og demonstrer først selv.
  • Læs stemningen i rummet. Tilføj opgaver, hvis/når det er nødvendigt.
  • Tilpas aktiviteten til gruppens specifikke behov.
  • Giv ekstra støtte til deltagere, der måtte have svært ved selvudtryk.
  • Det er vigtigt at skabe et trygt og modigt rum ved at opmuntre til gensidig respekt, åbenhed og inklusion. Inviter deltagerne til at være opmærksomme på hinandens trivsel og sikre tryghed og samtykke i alle interaktioner. Skab et miljø, hvor alle føler sig godt tilpas ved at udtrykke sig selv, samtidig med at personlige grænser respekteres.
  • Opfordr deltagerne til at omfavne udforskning og eksperimentering i det kunstneriske udtryk, og understreg, at der ikke findes rigtigt eller forkert. Inviter dem til at give slip på selvkritik, forblive åbne over for processen og nyde oplevelsen. Vigtigst af alt: mind dem om at have det sjovt!
  • Variationer og justeringer:
    • Aktivitetens varighed kan forlænges afhængigt af tidsrammen og antallet af deltagere. Papirets dimensioner bør tilpasses lokalets størrelse samt antallet og typen af deltagere. Aktiviteten kan gennemføres som et offentligt eller lukket arrangement.
    • Aktiviteten kan indrammes omkring et emne, der er relevant for gruppens aktuelle kontekst. For eksempel kan aktiviteten i en klasse, der nærmer sig afslutningen af gymnasiet, fungere som en kreativ refleksion over deres fælles oplevelser. Den kan tilpasses, så den inkluderer en musikplaylist skabt af dem selv til at repræsentere deres gymnasieår som grundlag for tegnedelen, samt en indledende del, hvor deltagerne deler historier, minder og anekdoter fra deres tid som klasse.
    • Det er afgørende at følge gruppedynamikken nøje og forblive fleksibel, især når man arbejder med særligt sårbare grupper. Facilitatoren bør tilpasse aktiviteten til deltagernes specifikke behov, evner og engagementsniveau og justere kompleksiteten efter behov. For eksempel kan visse elementer — såsom at tegne med den ikke-dominante hånd, bruge andre kropsdele og mekanismer, eller skabe en fælles tegning — udelades, hvis de virker for udfordrende eller ubehagelige for gruppen.
    • Hvis det er svært for deltagerne at tegne på papir på gulvet, kan man stille et stort bord frem (eller sætte flere borde sammen), så de kan tegne siddende.
    • For øvede grupper, eller når tiden tillader det, kan baggrundsmusikken erstattes med dirigentøvelsen. Dette kræver, at deltagerne deles i to grupper — den ene fungerer som et kor, den anden tegner. Koret frembringer lyde (hver deltager vælger sin egen) ud fra dirigentens instruktioner. Efter et stykke tid bytter grupperne roller. Denne variation kræver to facilitatorer.
    • Når man arbejder med deltagere med udviklingshandicap, er det vigtigt at forenkle workshoppens struktur for at sikre tilgængelighed og inklusion. Ved at inkludere mindre forberedende opgaver før selve tegneaktiviteten — såsom opvarmningsøvelser, fælles bevægelse, rytmeklapning, at lytte til musik eller forestille sig farver — kan man hjælpe deltagerne med at engagere sig mere trygt og gradvist glide ind i den kreative proces.

Disclaimer:

  • Når denne aktivitet gennemføres med en gruppe unge, som man ikke arbejder med til daglig, og som har særlige behov, er det vigtigt på forhånd at indhente information om deres specifikke behov fra de ungdomsarbejdere/socialarbejdere, der arbejder med dem til daglig, for at kunne tilpasse aktiviteten.

Kontakt

Iuliana Adriana PAVEL (projektleder)

iuliana.pavel@a4action.ro
A4ACTION – Antim Ivireanu Kulturhus, Aleea Islaz, Ghermănești, Snagov, Ilfov, Rumænien, 077170


Medfinansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er dog alene forfatterens/forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions eller ANPCDEFP’s synspunkter. Hverken Den Europæiske Union eller ANPCDEFP kan holdes ansvarlige for dem.


Projektet gennemføres af følgende organisationer: A4ACTION (Rumænien) – koordinator, Udruga Delta (Kroatien), InterAktion (Østrig), Asociación Espacio Rojo (Spanien) og GAIA Museum Outsider Art (Danmark).

Privacy Preference Center