Mixed media collage

Denne collageworkshop med mixed media inviterer deltagerne til at udforske betydningen af inklusion gennem kreativ udfoldelse med fotografier, tegninger, aviser, tråd og genbrugsmaterialer. Gennem idéudvikling, collagearbejde og eventuelt syning reflekterer deltagerne over identitet, tilhørsforhold og fællesskab, mens de skaber personlige eller fælles kunstværker. Aktiviteten fremmer evnen til at udtrykke sig, dialog og samarbejde i et inkluderende og tilgængeligt miljø, hvor alle former for deltagelse og kreativitet værdsættes lige højt.

TEMA

Inklusion, kulturel identitet, individuel udfoldelse

SVÆRHEDSGRAD

Begynder

GRUPPESTØRRELSE

5-15

deltagere

ALDER

15+

TID

90-120

minutter

Step-by-Step instrukser:

  1. Introduktion (10-15 min)
    Introducér kort temaet: Begynd med en kort brainstorm. Spørg deltagerne:

    • Ved I, hvad inklusion betyder?
    • Hvilke ord eller tanker får I, når I hører ordet?

    Skriv deres svar på en flipover eller tavle. Efter et par minutter samler du op ved kort at forklare begrebet, f.eks.:

    “Inklusion betyder, at alle hører til og føler sig værdsat. Det handler om at sikre, at alle mennesker – uanset baggrund, evner eller forskelligheder – har lige muligheder for at deltage og bliver mødt med respekt.”

  1. Demonstration and brainstorming (10-15 min)
  • Vis eksempler på collagekunst, der kombinerer forskellige materialer (mixed media) og tråd.
  • Opfordr deltagerne til at udtrykke deres identitet, erfaringer og håb gennem deres værk.

Lad deltagerne udforske materialerne.

  • Demonstrér, hvordan man bruger saks, nåle og lim på en sikker måde.
  • Vis, hvordan man kan sy eller lave enkle sting gennem papir (valgfrit for de deltagere, der har lyst).

Bed deltagerne om at lave en skitse eller brainstorme idéer til deres collage.

Spørgsmål til inspiration:

  • Hvad får dig til at føle dig inkluderet?
  • Hvad vil du gerne have, at andre forstår om dig?
  • Hvad kan dine tråde symbolsk forbinde? Mennesker, idéer eller følelser?
  1. Udformning af collagen (30 min)

Bed deltagerne om at begynde på deres collage. De følgende forslag kan nævnes, men de er ikke obligatoriske – de kan især bruges, hvis du oplever, at deltagerne er usikre på, hvordan de skal komme i gang.

  • Vælg og klip fotografier, avisudklip eller former ud.
  • Brug tuscher til at tegne eller skrive på fotografierne.
  • Sy eller lim tråde fast for at forbinde elementer eller fremhæve bestemte områder.
  • Kombinér materialer for at skabe dybde og betydning.
  • Tilbyd hjælp med syning eller udklipning efter behov.
  1. Afslutning (20 min)
  • Invitér deltagerne til at dele deres collage og historien bag den.
  • Opfordr til respektfuld lytning og anerkendende feedback.
  • En mulighed: Skab en fælles væg eller et galleri med alle collagerne.

Refleksioner og evaluering:

  • Hvad var din yndlingsting ved at lave din collage?
  • Var der noget, der overraskede dig, mens du skabte dit kunstværk?
  • Prøvede du noget nyt i dag? Hvordan føltes det?
  • Hvad fortæller din collage om inklusion?
  • Er der en del af din collage, som føles særligt vigtig for dig? Hvorfor?
  • Hvordan hjalp brugen af tråd, fotografier og/eller aviser dig med at fortælle din historie?
  • Ved variationen, hvor der laves én stor fælles collage: Hvordan var det at skabe collagen som et team? Var det nemt? Var det svært?
  • Hvordan besluttede I i gruppen, hvilke ting I ville have med i collagen, og hvilke ting I ikke ville inkludere?

Tips til facilitatoren

  • Brug inkluderende sprog, og vær opmærksom på forskellige evner og forudsætninger.
  • Tilbyd alternativer (f.eks. lim i stedet for syning).
  • Giv både visuelle og mundtlige instruktioner.
  • Sæt eventuelt deltagerne sammen to og to for at understøtte gensidig hjælp.
  • Anerkend alle former for udtryk – der findes ikke en “forkert” måde at lave en collage på.
  • Fremme selvudtryk og selvstændighed – deltagerne skal føle sig frie til at fortolke temaet inklusion på deres egen måde.
  • Værdsæt alle bidrag lige højt.
  • Undgå at presse nogen til at dele personlige historier eller forklare deres kunstværk, medmindre de selv ønsker det.
  • Sørg for, at alle materialer og redskaber er tilgængelige for deltagere med fysiske, sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelser.
  • Spørg jævnligt ind til, om nogen har brug for hjælp eller tilpasninger.
  • Brug et klart og enkelt sprog samt visuelle hjælpemidler, når det er muligt.

Variationer og tilpasninger

  • Deltagerne kan arbejde i små grupper, par eller individuelt.
  • Temaerne kan variere. Eksempelvis kan par fortælle hinanden om sig selv, hvorefter hver person laver en collage til den anden.
  • Det er også muligt at skabe en større fælles collage om, hvad inklusion betyder for hele gruppen. Dette vil dog kræve nogle ekstra trin, såsom at facilitere en samtale i begyndelsen, samle både fælles og forskellige svar og derefter lade gruppen vælge, hvilke temaer de ønsker at fokusere på.
  • Tilbyd muligheden for at rive papir i stedet for at klippe for deltagere med forskellige funktionsnedsættelser.
  • Tilbyd alternativer (f.eks. forudklippede former, lim i stedet for syning eller mundtlige instruktioner sammen med visuelle vejledninger).
  • Hvis deltagerne taler forskellige sprog, kan man overveje at bruge oversættelsesværktøjer, visuelle instruktioner eller støtte fra andre deltagere.

Disclaimer:
Nogle billeder eller temaer kan utilsigtet vække svære minder eller følelser. Vær forberedt på at tilbyde støtte eller give deltagerne mulighed for at trække sig, hvis de har brug for det.

Contact

Iuliana Adriana PAVEL (project manager)

iuliana.pavel@a4action.ro
A4ACTION – Antim Ivireanu Culture House, Islaz Alley, Ghermănești, Snagov, Ilfov District, Romania, 077170


Co-funded by the European Union. Views and opinions expressed are however those of the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union or the ANPCDEFP. Neither the European Union nor the ANPCDEFP can be held responsible for them.


The project is conducted by the following organisations: A4ACTION (Romania) – coordinator, Udruga Delta (Croatia), InterAktion (Austria), Asociación Espacio Rojo (Spain) and GAIA Museum Outsider Art (Denmark).

Privacy Preference Center