Formgiv dine følelser i ler

Gennem den taktile udforskning af ler får deltagerne mulighed for at udfolde deres kreativitet og lade tilfældighederne spille en rolle i den kreative proces. Med lukkede øjne er hændernes møde med lerets former og teksturer det eneste sanseindtryk, og det færdige værk formes af den enkelte deltagers minder, følelser og erfaringer. Til sidst åbnes der for en fælles refleksion, hvor deltagerne betragter deres værker og taler om den spontane kreative proces. Aktiviteten styrker kreativitet, abstrakt tænkning og sanselig udforskning.

TEMA

Følelsesmæssig bevidsthed, selvindsigt og nonverbal udtryksform

COMPLEXITY

Begynder

GRUPPESTØRRELSE

5-15

deltagere

AGE

13+

TID

60 til 120

minutter

Step-by-Step instrukser:

  1. Introduktion (10 min)
  • Facilitatoren præsenterer ler som et alsidigt materiale, der kan understøtte kreative processer med børn, unge og voksne. Det forklares, at lerets fleksibilitet og formbarhed gør det til et medie, der forbinder sig med et grundlæggende kreativt niveau. Ler giver mulighed for taktile og kropslige erfaringer, som kan bringe deltagerne tættere på deres følelser. Herefter skal gruppen til at eksperimentere med lukkede øjne i en guidet øvelse, ledsaget af musik.
  1. Sanselig udforskning (25 min)

Med lukkede øjne placerer deltagerne deres hænder på leret for at fokusere på de sanselige oplevelser. Facilitatoren guider dem trin for trin:

    • Læg mærke til teksturen: glat, ru, hård, blød.
    • Tag fat i leret og hold det: let, tungt.
    • Klem og tryk med forskellige dele af hånden: knoer, håndflade og håndryg.
    • Klem og glat leret ud for at mærke, hvordan materialet forandrer sig.
    • Lav et hul gennem leret og mærk hullets form og kanter.
    • Form en kugle, og mærk dens medgørlighed.
    • Riv store og små stykker af leret.
    • Lav en “churro” eller en slange ved at strække materialet.

Målet er at aktivere sanserne, løsne spændinger og lade hænderne indgå i en dialog med materialet.

  1. Fri leg og udfoldelse (40 min)

Hver deltager skaber et kunstværk ud fra deres eget stykke ler, mens de holder øjnene lukkede. De opfordres til at:

    • Mærke efter om leret selv inviterer til en bestemt bevægelse, eller om deltageren styrer processen.
    • Lade formen opstå spontant uden en forudgående plan.
    • Give sig selv lov til at blive overrasket over det, der tager form.
  1. Observation og justeringer (15 min)
  • Deltagerne åbner øjnene og betragter deres værk fra forskellige vinkler. De kan foretage små justeringer uden at ændre værkets grundlæggende udtryk og samtidig bevare spontaniteten fra den indledende proces.
  1. Reflektioner og skriftlig evaluering (20 min)

Hver deltager skriver ord, følelser eller sætninger ned som svar på spørgsmål som:

    • Hvordan føltes det, da du rørte ved leret?
    • Hvilke sanseindtryk opstod?
    • Hvilke følelser kom frem?
    • Hvad betød det at udtrykke noget uden at bruge ord?
    • Blev du overrasket over dit værk, da du åbnede øjnene?
    • Hvad lagde du mærke til i de andres værker

6. Fælles evaluering 

  • Inviter deltagerne til (frivilligt) at fortælle om deres værk og finde på en titel.

Refleksion og evaluering

  • Hvordan føltes det at udtrykke noget uden at bruge ord?
  • Var der noget, der overraskede dig ved det, du selv skabte, eller det, du så i de andres værker?
  • Afslut med at fremhæve den proces, deltagerne har været igennem, og den mangfoldighed af udtryk og svar, der opstod under aktiviteten.

Tips til facilitatoren

  • Understreg, at der ikke findes en rigtig eller forkert måde at forme ler på.
  • Afspil eventuelt rolig baggrundsmusik for at understøtte koncentration og fordybelse.
  • Tilbyd lerredskaber eller fundne materialer (f.eks. kviste og skaller), som deltagerne kan bruge til at lave aftryk, samt ler i forskellige farver som alternative muligheder.

Variationer og tilpasninger

  • Del oplevelser i par for at skabe en mere nærværende udveksling.
  • Lav en symbolsk gestus eller et lille bidrag til en anden deltagers værk efter at have lyttet til deres oplevelse.
  • Skab et fælles værk ved at samle fragmenter fra hver enkelt deltager.

Disclaimer:

Hvis nogen føler sig utilpas ved at arbejde med lukkede øjne, eller hvis de har en psykisk sårbarhed, der kan gøre øvelsen vanskelig, anbefales det at tilbyde alternativer såsom at lade øjnene være åbne, forkorte aktivitetens varighed eller tilpasse øvelsen, så alle kan deltage på en tryg måde.

Vær opmærksom på unge, som kan have svært ved at udtrykke sig verbalt, herunder unge med migrant- eller flygtningebaggrund, neurodivergente unge eller unge, der bearbejder traumatiske oplevelser.

Contact

Iuliana Adriana PAVEL (project manager)

iuliana.pavel@a4action.ro
A4ACTION – Antim Ivireanu Culture House, Islaz Alley, Ghermănești, Snagov, Ilfov District, Romania, 077170


Co-funded by the European Union. Views and opinions expressed are however those of the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union or the ANPCDEFP. Neither the European Union nor the ANPCDEFP can be held responsible for them.


The project is conducted by the following organisations: A4ACTION (Romania) – coordinator, Udruga Delta (Croatia), InterAktion (Austria), Asociación Espacio Rojo (Spain) and GAIA Museum Outsider Art (Denmark).

Privacy Preference Center