1. Introduktion til aktiviteten (10 minutter)

Forklar, at al kommunikation under aktiviteten udelukkende vil foregå gennem kropssprog – der må ikke bruges ord, mens billederne skabes. Én person er “billedhugger” og former de andre deltagere (“leret”) til et billede ved udelukkende at bruge blid berøring.

Det er meget vigtigt at understrege betydningen af samtykke: Alle, der er “ler”, kan til enhver tid sige nej til at blive berørt eller vælge slet ikke at deltage. Demonstrér, hvordan en blid og respektfuld måde at forme en person på ser ud, sammen med en frivillig. Vis passende berøring af skuldre, arme og hovedets placering, samtidig med at personlige grænser altid respekteres.

2. Opvarmningsaktiviteter (15 minutter)

Til denne del kan facilitatoren vælge relevante øvelser fra det supplerende kapitel sidst i værktøjskassen (f.eks. øvelser i kropsbevidsthed, tillidsøvelser eller arbejde med følelser) for at styrke gruppens samhørighed, nærvær og udtryk.

3. Individuel udforskning af billeder (15 minutter)

Før gruppen skaber fælles “skulpturer”, laver hver deltager sin egen statue, der viser en følelse eller en situation.

Lad deltagerne arbejde sammen to og to, hvor de på skift prøver at være både billedhugger og ler. Det giver tryghed i processen og vænner deltagerne til den fysiske kontakt, inden de går videre til de mere komplekse gruppeøvelser.

4. Virkelighedsbilledet – den nuværende situation (20 minutter)

Vælg en billedhugger – enten en frivillig deltager eller facilitatoren.

Billedhuggeren skaber et billede, der viser den aktuelle virkelighed omkring et problem, som gruppen på forhånd har identificeret sammen (f.eks. eksklusion i skolen, ulighed på arbejdspladsen, kontrol i familien, mobning, fattigdom eller diskrimination). Billedhuggeren former fysisk flere personer til billedet uden at tale.

Når billedet er færdigt, betragter gruppen det frosne tableau i stilhed i 1-2 minutter. Herefter drøftes følgende spørgsmål:

• Hvad ser I i dette billede? Beskriv først objektivt, hvad I ser.
• Hvor ligger magten? Hvem har den, og hvem har den ikke?
• Hvilke relationer eksisterer mellem figurerne?
• Hvilke følelser kommer til udtryk gennem kroppene?
• Hvordan afspejler billedet den virkelighed, vi kender?

5. Idealbilledet – den ønskede fremtid (15 minutter)

Den samme eller en ny billedhugger skaber et billede, der viser den ønskede fremtid – hvordan situationen kunne se ud, hvis undertrykkelsen blev overvundet. Der er ikke tale om en fantasi, men om en mulig og realistisk forandring.

Gruppen betragter billedet og taler om forskellene i forhold til virkelighedsbilledet.

• Hvad er blevet forandret?
• Hvilke nye relationer er opstået?

6. Overgangsbilleder – vejen til forandring (15 minutter)

Nu bliver processen særligt interessant: Hvilke konkrete skridt skal der til for at bevæge sig fra virkelighedsbilledet til idealbilledet?

Gruppen skaber 2-3 mellembilleder, der viser forandringsprocessen. Hvad skal der ske for at bevæge sig fra undertrykkelse til frigørelse? Disse billeder gør forandringen konkret, synlig og lettere at forstå.

7. Dynamisering (10 minutter – valgfrit, men meget virkningsfuldt)

Bring billederne til live ved at lade deltagerne bevæge sig fra virkelighedsbilledet til idealbilledet i ekstrem slowmotion (ca. 0,25x hastighed).

Deltagerne lader deres kroppe gennemleve hele forandringsprocessen og viser gradvist overgangen fra den nuværende situation til den ønskede fremtid.

0. Forberedelse af gruppen (20-30 minutter – inden sessionen begynder)

Inden sessionen åbnes for hele gruppen, arbejder facilitatoren sammen med deltagerne om forberedelserne. Forklar tydeligt, hvad Forumteater er: Hvad en antimodel er, hvilken rolle Jokeren har, og hvad tilskuer-skuespillere (spect-actors) inviteres til at gøre. Identificér eller bekræft i fællesskab et tema, der tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer.

En mindre gruppe (4-6 frivillige) udvikler og øver antimodellen med støtte fra facilitatoren, mens resten af gruppen bliver tilskuer-skuespillere. Hvis gruppen er større (10-12 deltagere), kan den deles i to, så hver gruppe udvikler og opfører sin egen teaterscene.

Afsæt tid til en kort prøve og en opvarmning (vælg 2-3 øvelser fra det supplerende kapitel sidst i værktøjskassen, afhængigt af gruppens behov). Når alle kender deres rolle, og scenerne er klar, kan den egentlige session begynde.

1. Introduktion (10 minutter)

Byd publikum velkommen (det kan både være unge, der ikke deltager i forestillingen, og medlemmer af lokalsamfundet), og introducér konceptet bag Forumteater.

Forklar, at de skal se en scene, hvor en person udsættes for undertrykkelse eller uretfærdighed. Efter den første gennemspilning kan publikum gribe ind ved at råbe “STOP!”, gå ind på scenen og afprøve andre handlemuligheder.

Understreg, at der ikke findes nogen magiske løsninger. Formålet er i fællesskab at undersøge realistiske muligheder for forandring. Jokeren leder processen, men giver ikke svarene. Arbejdet bygger på fælles refleksion, kreativ afprøvning og gruppens samlede erfaringer.

Roller i Forumteater

Jokeren (facilitatoren)

Jokeren leder Forumteater-processen. Vedkommende forklarer reglerne, opmuntrer publikum til at deltage og sørger for, at dialogen forløber konstruktivt og respektfuldt. Jokeren kommer ikke med løsninger, men hjælper gruppen med at undersøge forskellige muligheder.

Hovedpersonen (protagonisten)

Hovedpersonen er den karakter, der oplever undertrykkelse. Vedkommende ønsker at opnå noget, men bliver hindret af personer, systemer eller sociale normer. Historien kredser om denne kamp.

Vigtigt: Tilskuer-skuespillere må gerne overtage hovedpersonens rolle, men de må ikke ændre karakterens personlighed eller grundlæggende motivation.

Undertrykkeren (eller undertrykkerne)

Undertrykkerne er de karakterer, der opretholder eller forstærker undertrykkelsen. De kan handle bevidst eller ubevidst og repræsenterer ofte magtstrukturer såsom autoritetspersoner, institutioner eller sociale normer.

Vigtigt: Tilskuer-skuespillere må ikke overtage undertrykkerens rolle under interventionerne.

Skuespillerne

Skuespillerne spiller den oprindelige scene og gentager den flere gange. De reagerer realistisk på publikums interventioner og fastholder situationens logik. De skal ikke gøre det let for tilskuerne at “vinde” eller løse konflikten.

Allierede eller neutrale karakterer (valgfrit)

Disse karakterer kan støtte hovedpersonen eller forholde sig neutrale. De synliggør, hvordan undertrykkelse og ulighed fungerer i hverdagen, og giver mulighed for at afprøve forskellige strategier for forandring. De kan blive centrale personer i arbejdet med at undersøge nye handlemuligheder.

Tilskuer-skuespillere (spect-actors)

Publikum er ikke passive tilskuere. De inviteres til at stoppe forestillingen, overtage hovedpersonens rolle og afprøve alternative handlinger for at ændre situationen. På den måde bliver tilskuere til aktive medspillere – tilskuer-skuespillere.

2. Præsentation af antimodellen (20 minutter)

Skuespillerne opfører en forberedt scene, der viser en situation med undertrykkelse eller uretfærdighed. Det kan eksempelvis være diskrimination på arbejdspladsen, mobning, familiekonflikter, uretfærdighed på boligområdet, chikane fra myndigheder, barrierer i uddannelsessystemet eller diskrimination i sundhedsvæsenet.

Scenen skal slutte, uden at undertrykkelsen bliver løst, og uden at hovedpersonen lykkes med at ændre situationen.

Scenen bør være realistisk, genkendelig for deltagerne og vare cirka 5-7 minutter.

3. Indledende refleksion – ledet af Jokeren (10 minutter)

Jokeren inviterer gruppen til at analysere scenen ved hjælp af spørgsmål som:

• Hvad skete der i scenen?
• Hvem blev undertrykt?
• Hvem udøvede undertrykkelsen?
• Hvad gjorde det svært for hovedpersonen at ændre situationen?
• Hvilke følelser lagde I mærke til?
• Hvilke magtforhold kom til udtryk?

Denne fælles analyse forbereder deltagerne på de efterfølgende interventioner.

4. Anden gennemspilning med publikums interventioner (40 minutter)

Scenen spilles igen fra begyndelsen.

Jokeren opfordrer tilskuer-skuespillerne til når som helst at råbe “STOP!”, træde ind på scenen og overtage hovedpersonens rolle for at afprøve en anden måde at handle på.

Hvis publikum tøver, kan Jokeren selv tage initiativ til det første “STOP!” for at vise, hvordan processen fungerer og gøre det lettere for andre at deltage.

Grundlæggende regler

• Tilskuer-skuespillere må kun overtage den undertrykte karakter eller en neutral karakter – aldrig undertrykkeren. (Vi kan ændre vores egne handlinger, men vi kan ikke tvinge andre til at forandre sig.)
• Skuespillerne bliver i deres roller og yder realistisk modstand. Der findes ingen lette sejre.
• Jokeren afbryder interventioner, der bygger på urealistiske eller “magiske” løsninger (ingen superhelte, der redder situationen!).
• Flere deltagere opfordres til at afprøve forskellige strategier.
• Efter hver intervention (3-5 minutter) drøftes kort:
  • Hvad virkede?
  • Hvad virkede ikke?
  • Hvorfor?
  • Hvad kunne der ske bagefter?
• Opfordr deltagerne til at bygge videre på de idéer og interventioner, der allerede er blevet afprøvet.

1. Introduktion (10 minutter)

Introducér improvisationens gyldne regler: Acceptér det, din partner tilbyder (“Ja”), og byg derefter videre på det (“og…”). I stedet for at blokere idéer eller sige nej, tilføjer man noget nyt, så scenen fortsætter og forbliver samarbejdende.

Understreg vigtigheden af at få sin medspiller til at fremstå godt ved at tilbyde støtte og samarbejde. Forklar, at der i improvisation ikke findes fejl – kun muligheder – og at alt kan bruges kreativt. Fremhæv betydningen af at engagere sig fuldt ud, da en halvhjertet deltagelse begrænser aktivitetens energi og glæde.

Styrk idéen om, at gruppen lærer sammen, støtter hinanden, og at det at opleve fejl og usikkerhed er en værdifuld del af processen.

Du kan også opsummere principperne i en enkel liste til deltagerne:

• Sig: “Ja, og…”
• Støt din partner og få dem til at fremstå godt.
• Der findes ingen fejl – kun muligheder.
• Vær nærværende og engager dig fuldt ud.
• Lyt og reager – planlæg ikke på forhånd.
• Nyd processen og tør tage chancer.

2. Opvarmningslege (20 minutter)

Til opvarmningen kan facilitatoren vælge relevante øvelser fra det supplerende kapitel sidst i værktøjskassen. Vælg aktiviteter, der understøtter fokus, kontakt og gruppens energi, afhængigt af gruppens behov.

3. Hovedaktiviteter (vælg efter gruppens niveau)

Begynderøvelser (20-30 minutter)

“En-ords-historie”:

Deltagerne står eller sidder i en cirkel. Sammen skaber de en historie ved at sige ét ord ad gangen og gå rundt i cirklen. Hver person tilføjer kun ét ord, når det er deres tur.

Målet er at skabe en sammenhængende historie samtidig med, at deltagerne træner aktiv lytning, nærvær og evnen til at acceptere andres bidrag (“Ja, og…”). Opfordr deltagerne til ikke at overtænke, men i stedet holde historien i gang.

“Freeze Tag”:

To deltagere begynder at improvisere en kort scene. På et hvilket som helst tidspunkt kan en person fra publikum råbe “Frys!”, hvorefter de to skuespillere skal stoppe præcis i deres positioner.

Den nye person prikker en af skuespillerne på skulderen, overtager deres plads, beholder den samme fysiske position og starter en helt ny scene inspireret af denne kropsstilling.

Øvelsen hjælper deltagerne med at tænke kreativt og reagere hurtigt.

“Dirigeret historie”:

Facilitatoren fungerer som en dirigent og peger på forskellige deltagere, som herefter fortsætter historien. Deltagerne må kun tale, når facilitatoren peger på dem, og skal stoppe, når dirigenten går videre.

Øvelsen træner fokus, hurtig tænkning og samarbejde, fordi historien skabes i fællesskab på en uforudsigelig måde.

“Følelsesgentagelse”:

To eller flere deltagere improviserer en enkel scene. Efter kort tid stopper facilitatoren dem og beder dem spille den samme scene igen, men med en anden følelse (f.eks. glæde, vrede, frygt eller begejstring).

Situationen forbliver den samme, men den følelsesmæssige tone ændrer sig. Øvelsen hjælper deltagerne med at undersøge, hvordan følelser påvirker kommunikation og adfærd.

Øvelser på mellemniveau (20-30 minutter)

Introducér “Party Quirks”, hvor én deltager er vært for en fest, og gæsterne ankommer med hemmelige karaktertræk eller adfærdsmønstre, som værten skal gætte.

Lav “Slide Show”, hvor deltagerne skaber en historie ud fra opdigtede feriebilleder. Én person fortæller historien, mens de andre skaber billederne med deres kroppe.

Brug “Ekspertpanel”, hvor deltagerne spiller eksperter, der besvarer publikums spørgsmål om opdigtede emner.

Prøv “Karakterbytning”, hvor to karakterer i en scene gradvist overtager hinandens personligheder.

Inddrag rekvisitter, hvor deltagerne skal forvandle en tilfældig genstand til så mange forskellige ting som muligt.

Avancerede øvelser (20-30 minutter)

Facilitér lang improvisation, hvor deltagerne udvikler en længere improviseret historie på 10-15 minutter ud fra én enkelt idé eller inspiration.

Introducér “Harold”, en struktureret langform-øvelse, hvor gentagende temaer og referencer bruges gennem historien.

Brug “Monolog-scene”, hvor én deltager fortæller en sand personlig historie, og de andre skaber improviserede scener inspireret af fortællingen.

Udforsk statuslege, hvor fokus er på magtdynamikker gennem karakterer med høj eller lav status.

4. Nedkøling og refleksion (10 minutter)

Afslut sessionen med en rolig nedkølingsøvelse efterfulgt af en fælles refleksion.

Opfordr deltagerne til at dele:

• Hvordan de har det.
• Hvad de har lært.
• Hvad de fandt udfordrende.
• Hvad de nød ved aktiviteten.

1. Introduktion (15 minutter)

Introducér skyggeteatrets historie. Forklar, at kunstformen opstod i Kina og Indien for mere end 2.000 år siden, spredte sig langs Silkevejen og siden blev en del af kulturtraditioner mange steder i verden.

Præsenter de grundlæggende principper bag skyggeteater: en lyskilde, et objekt og et lærred. Demonstrér et par enkle håndskygger. Understreg, at historiefortællingen primært formidles gennem former og bevægelser frem for ord.

2. Opvarmning (20 minutter)

Til denne del kan facilitatoren vælge relevante skyggebaserede øvelser fra det supplerende kapitel sidst i værktøjskassen (f.eks. udforskning af skygger, eksperimenter med størrelse, gættelege med skyggeformer eller fælles skyggekompositioner). Formålet er at hjælpe deltagerne med at forstå de grundlæggende principper bag skygger og samtidig udvikle deres kreativitet og samspil i gruppen.

3. Session 1: Fremstilling af figurer (60-90 minutter)

Vælg eller skab en historie sammen med deltagerne. Det kan være et folkeeventyr, en personlig oplevelse eller en original fortælling udviklet af gruppen.

Opfordr deltagerne til at designe enkle figurer med tydelige og let genkendelige silhuetter. Tegn figurerne på pap eller sort papir, og klip dem forsigtigt ud. Tilbyd hjælp, hvor det er nødvendigt.

Hvis det ønskes, kan figurerne forsynes med bevægelige dele, f.eks. arme eller ben, så de bliver mere udtryksfulde. Fastgør figurerne til ispinde eller ståltråd, og afprøv dem bag lærredet. Giv tid til justeringer undervejs.

Tilføj eventuelt enkle detaljer med tuscher, men bevar fokus på klare og let aflæselige silhuetter.

Session 2: Udvikling af historien og prøve (60 minutter)

Hjælp gruppen med at opbygge historien ved tydeligt at definere en begyndelse, en midte og en afslutning.

Øv manipulationen af figurerne med fokus på rolige og koordinerede bevægelser. Tilføj fortællerstemme, dialog eller musik for at styrke forestillingen.

Eksperimentér med forskellige skyggeeffekter, f.eks. lag på lag, ændringer i størrelse samt ind- og udgange. Øv overgange mellem scenerne, og fordel tydelige roller i gruppen, f.eks. dukkeførere, fortællere og ansvarlige for lydeffekter.

Støt gruppen i at identificere og løse tekniske udfordringer, såsom justering af lyset eller figurer, der vikler sig ind i hinanden.

Session 3: Forestilling (30-45 minutter)

Opsæt lærred og belysning, så skyggerne fremstår tydelige. Placer udøverne bag lærredet og publikum foran.

Opfør skyggeteaterforestillingen med brug af de færdigheder, der er blevet øvet under prøverne.

Efter forestillingen afholdes en kort spørgerunde, hvor publikum kan stille spørgsmål og dele refleksioner om både historien og den kreative proces.

1. Fastlæg formål og tema

Bliv enige om labyrintens overordnede tema (f.eks. identitet, tillid, inklusion, livsvalg eller minder). Vælg 1-3 centrale spørgsmål, som deltagerne skal bære med sig gennem oplevelsen.

2. Vælg stedet og planlæg ruten

Vælg et ikke-teatralt rum (indendørs eller udendørs), som kan omdannes til en fast rute. Planlæg en tydelig rækkefølge af “mødepunkter” eller stationer, og beslut i hvilken orden deltagerne skal opleve dem.

3. Design stationerne og møderne

Skab korte scener eller interaktioner til hver station. Beslut, hvad hvert møde skal vække hos deltagerne – f.eks. en følelse, en refleksion, et valg eller et særligt sansefokus. Hold møderne enkle, tydelige og i overensstemmelse med den overordnede dramaturgi.

4. Planlæg sanseelementer og desorienterende virkemidler

Beslut, hvordan sanserne skal påvirkes eller begrænses (ofte ved at reducere synssansen), og hvilke virkemidler der skal anvendes, f.eks. mørke, øjenbind, lydsignaler, genstande med forskellige overflader, dufte eller temperaturforskelle. Sørg for, at sanseoplevelserne understøtter formålet og ikke bliver overvældende.

5. Skab en overgangs- og ventezone

Indret et venteområde, hvor deltagerne kan ankomme og lægge hverdagen bag sig. Skab en tydelig overgang ind i labyrintens univers, f.eks. gennem et lille ritual, en særlig instruktion, en mystisk invitation, en guidet indgang eller en symbolsk genstand.

6. Fordel roller og forbered teamet

Udpeg en facilitator, der har ansvar for tidsstyring og deltagerflow. Fordel facilitatorer eller skuespillere på de enkelte stationer, og afklar deres roller, grænser og den stemning eller følelsesmæssige tone, de skal skabe.

Gennemgå med hele teamet retningslinjer for sikkerhed, samtykke og håndtering af deltagernes reaktioner.

7. Klargør scenografi, rekvisitter, lyd og lys

Indret hver station med enkle, men bevidst valgte materialer. Afprøv lys og lyd, så atmosfæren bliver sammenhængende, og deltagerne kan bevæge sig sikkert.

Brug symbolske genstande, der inviterer til fortolkning frem for at forklare betydningen direkte. For eksempel kan et reb symbolisere begrænsning eller forbindelse, et spejl kan invitere til selvrefleksion, en stol kan blive et symbol på venten eller autoritet, og et stykke stof kan skabe en oplevelse af beskyttelse eller overgang.

Det kan også være hjælpsomt at inddrage konkrete elementer, der guider oplevelsen. En rolle kan f.eks. formidles gennem en enkel handling, en kort replik, en gentagen bevægelse eller en lille interaktion med deltageren.

Overvej desuden forskellige måder at aktivere sanserne på, f.eks. ved at begrænse synet (med øjenbind) eller arbejde med berøring, lyd eller dufte – afhængigt af den stemning, I ønsker at skabe.

8. Gennemfør en fuld prøve

Lav mindst én komplet gennemgang med hele teamet. Kontroller tidsforløb, overgange, instruktionernes tydelighed og den følelsesmæssige intensitet ved hver station.

Vær særligt opmærksom på sikkerheden, f.eks. forhindringer, glatte gulve eller uklare ruter.

9. Forbered deltagerne inden start

Forklar forløbet på en enkel og tydelig måde. Understreg betydningen af samtykke, fortrolighed og deltagernes ret til at holde pause eller stoppe oplevelsen når som helst.

Spørg ind til eventuelle allergier, behov for fysisk tilgængelighed, sansemæssige udfordringer eller andre forhold, der kan have betydning for sikkerheden.

10. Begynd rejsen (én deltager ad gangen)

Send deltagerne ind i labyrinten én ad gangen eller i meget små grupper, typisk med 5-10 minutters mellemrum. Sørg for et jævnt flow, så deltagerne ikke møder hinanden undervejs.

11. Fasthold flow og følelsesmæssig tryghed under oplevelsen

Flowfacilitatoren holder øje med tid og afstand mellem deltagerne. Stationernes facilitatorer eller skuespillere tilpasser mødet til den enkelte deltager, samtidig med at de holder sig inden for de aftalte rammer.

Sørg for, at én person altid er til rådighed som følelsesmæssig støtte, hvis en deltager har brug for en pause eller ønsker at forlade oplevelsen.

12. Afrund oplevelsen og skab en overgang tilbage

Afslut med en tydelig slutstation eller et lille afslutningsritual, som hjælper deltagerne tilbage til hverdagen.

Tilbyd vand, et roligt område og tid til at lande, inden den fælles refleksion begynder.

13. Gennemfør debriefing og refleksion

Facilitér en struktureret refleksion med åbne spørgsmål. Giv deltagerne mulighed for at reflektere på forskellige måder – gennem samtale, skrivning, tegning eller stilhed.

Opfordr dem til kun at dele det, de føler sig trygge ved.

14. Indsaml feedback og dokumentér læring

Indsaml kort skriftlig feedback eller gennemfør en hurtig evalueringsrunde.

Dokumentér facilitatorernes og skuespillernes observationer: Hvad fungerede godt? Hvad var udfordrende? Hvad bør justeres næste gang?

1. Inddeling af gruppen

Del deltagerne op i par. Forklar, at aktiviteten har fokus på fantasi, sanseudforskning og fælles historiefortælling.

2. Del 1: Berøring og skabelse af en karakter – “Den, der mærker”

Den ene deltager i hvert par får bind for øjnene. Vedkommende får en genstand i hånden og skal udforske den udelukkende gennem berøringssansen. Mens genstanden undersøges, stilles følgende spørgsmål:

• Hvad tror du, den er lavet af?
• Hvilken farve tror du, den har?
• Hvis den var en mand eller en kvinde, hvad ville den så være?
• Giv den et navn.
• Hvor gammel er den?
• Hvad laver den? Hvor arbejder den?
• Hvad brænder den for?
• Hvad kan den ikke lide?
• Tænk på en sætning, som den hele tiden gentager.
• Hvad drømmer den om at opnå?

Den anden deltager, som ikke har bind for øjnene, skriver alle svarene ned på et ark papir.

3. Del 2: Lugtesansen og skabelse af et miljø – “Den, der lugter”

Når alle spørgsmål fra første del er besvaret, bytter deltagerne roller.

Den anden deltager får bind for øjnene og præsenteres for forskellige dufte eller frugter, som vedkommende skal udforske ved hjælp af lugtesansen. På baggrund af duften besvares følgende spørgsmål:

• Kan du lide duften?
• Har du lugtet den før? Hvor?
• Forestil dig, at du befinder dig et sted, der dufter sådan. Hvor er du?
• Hvordan ser stedet ud?
• Hvem er ellers til stede?
• Hvad sker der?
• Hvad laver du?
• Hvordan har du det?
• Hvad kunne du tænke dig at gøre?
• Hvorfor kan du ikke gøre det?

Partneren skriver alle svarene ned på et separat ark papir.

4. Skab en fælles historie

Når begge spørgerunder er gennemført, skal parret sammen skabe en fælles historie med udgangspunkt i de indsamlede svar.

Deltagerne taler sammen og bliver enige om, hvilke elementer de vil tage med, og hvordan karakteren og miljøet hænger sammen. Målet er at skabe én samlet fortælling, der forener begge deltageres perspektiver.

5. Lav en tegneserie og præsentér den

Når historien er færdig, omsætter deltagerne den til en tegneserie. De illustrerer historiens vigtigste øjeblikke med fokus på karakterer, miljø og følelser.

Til sidst præsenterer hvert par deres tegneserie for resten af gruppen og fortæller kort om deres kreative proces.

Fase 1 – Ballonen (20-30 minutter)

Byd deltagerne velkommen, og forklar kort forløbets struktur: leg → undersøgelse → stilhed. Understreg, at hver fase er frivillig, og at deltagerne til enhver tid kan træde ud af aktiviteten.

Invitér deltagerne til at stille sig i et åbent rum. Bed dem kort lukke øjnene og forestille sig, at de holder en flad ballon i hænderne. De skal mime, at de samler den op, puster den op og giver den en bestemt størrelse, farve og form.

Hver deltager puster sin imaginære ballon op og præsenterer den for en partner eller resten af gruppen – dens farve, størrelse, tekstur og personlighed. Dette aktiverer fantasi og legende tilgang.

Deltagerne skal nu hele tiden holde deres imaginære ballon svævende i luften ved hjælp af en hvilken som helst del af kroppen, samtidig med at de løser enkle gruppeopgaver, som facilitatoren stiller:

• Præsentér dig selv for tre personer.
• Find en fælles interesse med en anden.
• Bevæg jer sammen gennem rummet.

Begrænsningen med hele tiden at skulle holde ballonen svævende skaber en legende dimension og synliggør, hvordan sindet håndterer flere krav på samme tid.

Fase 2 – De tre spørgsmål (45-60 minutter)

Introducér de tre vejledende spørgsmål på en tavle eller et flipoverpapir:

• Hvad ønsker du virkelig?
• Hvad forhindrer dig i at få det?
• Hvad kan du gøre ved det?

Forklar, at spørgsmålene kommer fra transaktionsanalyse og bruges som et praktisk redskab til refleksion og styrkelse af personlig handlekraft. Det er ikke en form for terapi – deltagerne er selv eksperter i deres egne svar.

Deltagerne skal fortsat holde deres imaginære ballon svævende gennem hele øvelsen.

Herefter går deltagerne sammen i par. De skiftes til at stille og besvare hvert spørgsmål ét ad gangen. Personen, der stiller spørgsmålet, gentager det gerne flere gange, før rollerne skifter, så partneren får mulighed for at gå dybere og svare mere ærligt.

Fase 3 – Meditation (15-20 minutter)

Invitér deltagerne til at sidde eller ligge behageligt. Dæmp lyset, hvis det er muligt. Gennemfør meditationen langsomt med lange pauser mellem sætningerne.

Nedenfor er et forslag til et manuskript, som facilitatorer kan tilpasse:

“Find en behagelig position, enten siddende eller stående, og luk forsigtigt øjnene eller hvil blikket blødt. Tag en langsom indånding … og pust ud, mens du retter opmærksomheden mod din krop og lægger mærke til, hvordan du har det lige nu, uden at forsøge at ændre noget.

Forestil dig nu den ballon, du holdt under aktiviteten – dens farve, dens form og den måde, den bevægede sig på. Læg mærke til, hvordan det føltes at holde den i luften, den indsats og opmærksomhed det krævede, måske også den distraktion, den skabte.

Lad langsomt ballonen komme tættere på dig, og lad den forsigtigt hvile. Du behøver ikke længere at holde den svævende.

Tag en dyb indånding. Forestil dig nu, at du slipper ballonen og ser den svæve væk, højere og højere, indtil den forsvinder.

Vend opmærksomheden tilbage til dit åndedræt, din krop og rummet omkring dig.

Spørg dig selv stille: Hvad ønsker du virkelig? Der er ingen grund til at finde det perfekte svar – læg blot mærke til det, der dukker op.

Tag endnu en dyb indånding … og pust langsomt ud.

Når du er klar, kan du forsigtigt åbne øjnene.”

1. Introduktion (10 min)

Forklar cirklens opbygning: Den ydre kant repræsenterer fødslen, mens midten repræsenterer det sted, vi befinder os lige nu. Invitér deltagerne til at betragte deres liv som en rejse og repræsentere vigtige øjeblikke, vendepunkter og erfaringer ved hjælp af naturmaterialer – ikke ord.

Understreg, at der ikke findes en rigtig eller forkert måde at gøre det på.

2. Skab livsrejsen (25-35 min)

Deltagerne markerer deres rejse på deres del af cirklen ved hjælp af naturmaterialer. Opfordr dem til at arbejde i stilhed og bruge materialerne til at repræsentere begivenheder, følelser og overgange.

Facilitatorerne bevæger sig stille rundt blandt deltagerne og tilbyder støtte og opmuntring uden at påvirke eller styre indholdet.

3. Del din rejse (15-20 min)

Hver deltager følger sin egen sti fra den ydre kant ind mod midten og fortæller kort, hvad de forskellige symboler betyder for dem.

Deling er frivillig – deltagerne bestemmer selv, hvor meget eller hvor lidt de ønsker at fortælle.

4. At være vidne til andres rejser (10 min)

Deltagerne går langsomt rundt om hele cirklen og observerer hinandens livsrejser i stilhed.

Opfordr dem til at betragte dette som et øjeblik præget af nærvær, respekt og anerkendelse.

5. Fælles refleksion (10 min)

Saml gruppen til en kort samtale om, hvad de lagde mærke til, hvad der overraskede dem, og hvad de gerne vil tage med sig fra aktiviteten.

1. Introduktion (5 min)

Forklar øvelsens opbygning og understreg betydningen af samtykke: Den deltager, der har bind for øjnene, har altid kontrollen og kan stoppe når som helst.

Tal om, hvordan man guider på en sikker måde – ved at holde et roligt tempo, tilbyde sin arm eller hånd som støtte og præsentere sanseindtryk uden at forklare dem.

2. Første runde (15 min)

Deltager A får bind for øjnene. Deltager B guider personen gennem en langsom sansevandring i rummet og introducerer forskellige teksturer, som kan mærkes, lyde, der kan lyttes til, dufte, der kan opleves, samt overflader, der kan mærkes under fødderne.

Guiderne bør undgå at fortælle eller forklare undervejs – lad sanserne tale for sig selv.

Efter 10-12 minutter guider B forsigtigt A tilbage til udgangspunktet.

3. Rollebytning (15 min)

Deltagerne bytter roller. Deltager B får nu bind for øjnene, og deltager A bliver guide.

4. Deling og refleksion (10 min)

Parrene deler kort deres oplevelser med hinanden og samles derefter i gruppen til en kort fælles refleksion.

1. Introduktion (5 min)

Introducér begrebet synæstesi – når én sans udløser associationer til en anden (f.eks. en farve, der lyder som noget, eller en lyd, der har en bestemt tekstur). Forklar, at spørgeskemaet inviterer deltagerne til at udforske dette sanselige område.

2. Sansebaseret spørgeskema (15 min)

Uddel spørgeskemaet. Eksempler på spørgsmål:

• Hvilken farve lyder højest?
• Hvilken tekstur minder dig om et bestemt minde?
• Hvilken duft får dig til at føle dig tryg?
• Hvilken lyd har en farve?
• Hvilken smag har en følelse?
• Hvilken lyd beskriver din barndom?

Deltagerne svarer frit og hurtigt – med den første indskydelse frem for analyse.

3. Skriv digtet (20 min)

Med deres svar fra spørgeskemaet som kreativt materiale skriver deltagerne et kort digt i en valgfri form. Det behøver ikke at rime eller følge en bestemt struktur. Det kan være så langt eller kort, som føles rigtigt. Opfordr deltagerne til at holde sig tæt på de sanselige billeder frem for at forklare deres betydning.

4. Forberedelse til fremførelse (5 min)

Marker individuelle felter på gulvet – ét til hver deltager. Forklar, at hver person skal stå i sit felt, skabe øjenkontakt med publikum, før de begynder, læse deres digt op og derefter blive stående stille i feltet, indtil klapsalverne stopper. Stilheden efter digtet er en del af fremførelsen.

5. Fremførelser (15-25 min)

Hver deltager fremfører sit digt én ad gangen. Resten af gruppen fungerer som publikum. Facilitatorerne opmuntrer til opmærksom og respektfuld tilstedeværelse under fremførelserne. Efterfølgende følger en kort fælles gruppesamtale.